Hvaffor en slags fest?

En masse anledninger - stille og rolig fest

Vi syntes, vi var ved at have skrabet nok anledninger sammen til at holde en fest, og for første gang siden indflytningen er vi (7-9-13) fri for håndværkere, vandskader og sygdom, så nu skulle det være, inden Ada skal konfirmeres!

Program for dagen

14.00: Velkommen til! + Lidt forfriskninger

15.00: Navngivningsceremoni ved celebrant Klaus Falkenberg fra Humanistisk Samfund

16.30: Kaffe, te, kage

Derefter fri leg på matriklen

18.00: Aftensmad

Igen fri leg - men vi putter nok Ada på et tidspunkt

 

Hvor højtideligt er det?

Det bliver en simpel dag med hjemmelavet mad og gammeldags hygge. Anders bliver gæstekok.

Den største udgift bliver nok celebranten :-) Derfor har vi heller ikke enorme forventninger til påklædning eller gaver. Vi finder nok selv noget pænt, men behageligt tøj, der allerede hænger i skabet.

Og hvad angår gaver, må man helt selv sætte sit budget! Nu ved I lidt om vores, som udgangspunkt. Noget gratis fra din have, som vi kan bruge, er fint. Hellere ingenting, end noget skrammel, vi skal skaffe os af med igen ;-)

Vi forestiller os i det hele taget ikke det store hurlumhej. Rita holder muligvis en tale, men ellers forventer vi ikke underholdning under maden. Bare hygge og samvær med rare mennesker :-)

 

Hvor?

Sådan finder du os

Huset set fra Blegindvej

 

Adressen er:

Blegindvej 110

8355 Solbjerg

 

Kommer du sydfra ad E45?

Ved udfletningen syd for Århus køres fra mod Århus Syd (Århus Syd-motorvejen - 501)

Drej fra ved første afkørsel (afkørsel 1 - Hasselager V)

Kør til højre ad Torshøjvej (senere Hovvejen)

 

Fortsæt til vejen ender i et T-kryds (cirka 5 km i alt). Drej til højre ad Skovgårdsvej.

Drej til højre ad Gammel Horsensvej (cirka 650 m)

Drej til højre ad Blegindvej og derefter straks til venstre ind til os

Vi ligger på hjørnet mellem Gammel Horsensvej og Blegindvej.

 

Kommer du nordfra ad E45?

Drej fra ved afkørsel 50 (Hørning/Hasselager V)

Kør til venstre ad Torshøjvej (senere Hovvejen)

Derfra som ovenfor.

Sådan kan du hjælpe

Inden/på dagen har vi brug for hjælp til

Ada med lidt for mange haveredskaber i hænderne

  • At gøre rent og rydde op ude og inde inden dagen
  • At dække rod af i værkstedet (evt)
  • At hente og stille stole og borde op (fra fredag)
  • At pynte op med billeder og grønt fra haven
  • At dække bord
  • Underholdning af Ada: Faster Marie
  • Én, der vil kalde folk til samling, så vi kan koncentrere os om at få Ada på plads til ceremonien
  • Hvis nogen spiller et instrument eller vil synge for under ceremonien, ville det være fantastisk
  • Lån/betjening af videokamera

Overfølsomhedsinfo

Vores fest, vores regler :-)

Der er jo desværre en del ting, Rita ikke tåler at indånde. Det er én af grundene til at der går så længe imellem at vi inviterer gæster. Fordi vi først og fremmest prioriterer at have en hverdag, der fungerer. Nogle gange tager vi chancer, ser om det går, tager afsted. Og nogle gange er Rita syg i tre dage, tre uger - eller, som sidst, har åndenød i fire måneder. Det er hårdt for hele familien! Derfor har vi stærkt begrænset hvem vi har inviteret. Vi skal helst have set hinanden inden for det sidste år, og helst uden efterfølgende sygdom. Det er altså en eksklusiv liste, du er kommet på ;-)

Her er, hvad Rita typisk reagerer på:

  • Parfume. Altså ikke kun den flaske, der står parfume på. Parfume, scent, fragrance, essential oils i fx:
    • Deodorant
    • Shampoo
    • Body-soap
    • Håndsæbe
    • Creme
    • Hårprodukter
    • Aftershave
    • Skyllemiddel som tøjet er vasket i
    • Vaskepulver
    • 'Luftfrisker' dér hvor du eller dit tøj er opbevaret
  • Tobaksrøg og ting, der har været opbevaret i nærheden (fx dit overtøj)
  • Røg fra bål, brændeovne osv, der hænger i tøjet
  • Alt, der kan sprayes fra en spraydåse
  • Mados
  • Ny plastik
  • Støv - fx fra puder og bamser, der har været på gulvet, tøj/stof, der viftes rundt eller kastes, børn, der har leget på gulvet, ting der hører til på gulvet løftet op i indåndingshøjde osv.
  • Tryksværte
  • Gamle 'arvestykker' (bøger, legetøj og ting med krinkelkroge)
  • Nærkontakt med hund
  • Skimmel
  • Pollen - mest når noget af det andet starter en reaktion først

Antagende at alle undgår åben ild på dagen, er ovenstående sådan cirka sorteret efter faldende sikkerhedsafstand.

- Er der ikke også noget med kosten? - Jo! Men den står vi selv for ;-)

}